Smerter efter fysioterapi
 Artikel bragt i: danske Fysioterapeuter nr. 14, 22. august 2000



Behandling af brystopererede kvinder

I maj måned fremlagde fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørslef sin forskning om behandling af gener efter en brystkræftoperation (se fagblad 11/00 side 14). Hun har i samarbejde med lægerne Mette Cathrine Lauridsen, Henrik Husted, og Christian Erichsen stået for dette forskningsprojekt, der med 248 inkluderede kvinder er det første af sin art i Norden. Projektet har været publiceret i det internationale tidsskrift The Breast og har vakt opmærksomhed i de danske medier.
 


Behandling af dysbalance     Behandling hos praktiserende     Fremtiden
 


Hvorfor skal kvinder lide efter en brystkræft operation, når man med få behandlinger kan mindske smerter, forhindre lymfødem og forbedre livskvaliteten og muligheden for hurtigt at vende tilbage til arbejdet igen? Det er det spørgsmål, fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørsleff vil tale med sundhedsministeren om, når hun i eftersommeren skal møde ministeren for at fortælle om sine gode resultater med at behandle følgevirkninger efter mastektomi og brystbevarende operationer.

Kirsten Tørsleff har siden 80’erne beskæftiget sig med behandling af kvinder med gener efter mastektomi og har udviklet en behandlingsmetode, der er blevet afprøvet i et større forskningsprojekt i Sønderjyllands amt. Resultaterne er opløftende og viser, at kvinderne med 8-10 behandlinger hos fysioterapeut det første år efter operationen kan undgå mange af de gener, der plejer at dukke op efter operationen. Det er fx lymfødem, smerter i skulder, arm og nakke, og massive bevægelsesindskrænkninger.

Det var en vellykket behandling af en kvinde, der kom på Kirsten Tørsleffs klinik med følger efter en mastektomi, der i 80’erne satte hende i gang med at undersøge, hvordan man kunne forebygge de smerter, bevægelsesindskrænkninger og ødemer, som kvinderne ofte får efter operationen.

I forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse i 1987 fik Kirsten Tørsleff overblik over, hvor mange kvinder der fik gener, og hvilke gener der var almindelige. Med økonomisk støtte fra bl.a. Danske Fysioterapeuter iværksatte Kirsten Tørsleff desuden et mindre projekt, hvor hun behandlede 15 kvinder. Hendes behandlingsresultater var gode, og det var derfor oplagt at gå videre med yderligere forskning for at få dokumenteret behandlingen.

"Sønderjyllands Amt og Kræftens Bekæmpelse har været meget positive over for mine behandlingsresultater", fortæller Kirsten Tørsleff. De bevilgede penge, så hun kunne gå i gang med et større forskningsprojekt i samarbejde med lægerne Christian Erichsen, Mette Cathrine Lauridsen og Henrik Husted. Projektet bestod af en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. viste, at ud af 248 kvinder havde 80 % gener efter operationen.

Forsættes
 


Anden del af projektet, der undersøgte behandlingseffekt af fysioterapi viste, at individuel behandling, træning og træning i bassin og på hold afhjælper generne hos de fleste af kvinderne. Der er også positiv effekt på sårene efter operationen.

Inden Kirsten Tørsleff gik i gang med undersøgelses- og behandlingsdelen i projektet overværede hun flere operationer af kvinder, der fik en mastektomi. For at få et overblik over forskellige operationsteknikker var Kirsten Tørsleff på sygehuse i Sønderborg, Odense og København. "Ved at se på, hvad lægerne gjorde under operationen, fandt jeg ud af, at det var hele det opererede område, der skulle behandles. Jeg kunne se, at operationen let medførte en dysbalance i muskler og fascier i operationsområdet - og den viden brugte jeg til at udvikle mit behandlingskoncept".

Ved en mastektomi fjernes fascien over pectoralis major", fortæller Kirsten Tørsleff. "Musklen efterlades som et stort sår, og man risikerer, at vævet i området bliver fikseret, hvis der ikke gøres noget ved det". Cicatricen efter operationen er også vigtig at behandle. Følgevirkningerne efter en mastektomi er store, men kvinder, der udelukkende har fået strålebehandling, har også massive gener fra vævet. Strålebehandlingen gør, at de forskellige lag af væv nærmest limes sammen, og der opstår bevægelsesindskrænkninger.

En vigtigt del af Kirsten Tørsleffs behandling er derfor at behandle det fikserede væv og øge forskydeligheden og dermed øge blodgennemstrømningen i området. "At behandle vævet blidt og forsøge at forskyde de enkelte lag, har jeg gode erfaringer med". Kirsten Tørsleff forklarer, at behandlingen minder om myofascial release og minder på ingen måde om massage. Hendes erfaring er, at hvis forskydeligheden i vævet bevares, er det betydeligt lettere at gennemføre øvelsesprogrammet, og dermed reduceres risikoen for, at der opstår ødem. Har patienten allerede udviklet ødem, kan behandlingen være med til at reducere ødemet.

Ifølge Kirsten Tørsleff har onkologerne været tilbageholdende med at henvise til fysioterapeuter - fordi de troede, at der bare blev givet massage, men den forskydelighedsbehandling af vævet er ganske blid, og kombineres den med stræk af vævet og den rigtige sammensætning af øvelser, viser forskningprojektet, at det giver gode resultater.

▲▲

Behandling af dysbalance


Kirsten Tørsleff behandler dels vævet omkring cicatricen og pectoralis major, og dels lærer hun kvinderne enkle udspændingsøvelser. På denne måde forebygges dysbalance og smerter. "Det har været et mål for mig at finde en behandling, der er enkel, og som alle kvinder kan forstå", siger Kirsten Tørsleff.

Hun lægger vægt på, at kvinderne får udspændt brystmuskulaturen og alle strukturerne i hele armen, dvs. ANT behandling. "Teres major bliver stærkt kontrakt, og den kan, når den komprimerer vævet, forhindre det venøse tilbageløb. En passiv udspænding af denne muskel giver gode resultater, viser hendes undersøgelse.

 


Motivationen er en vigtig faktor, hvis kvinderne skal følge op på behandlingen med hjemmeøvelser. Det er ifølge Kirsten Tørsleff en fordel for kvinderne, at de selv får ansvaret for at få det bedre. "I den individuelle behandling eller på hold, gør jeg meget ud af at fortælle, at det, de gør derhjemme, er en meget vigtig del af behandlingen. Jeg fik fx en patient henvist fra Århus Amt som længe efter operationen havde massive bevægelsesindskrænkninger i skulderen. Hun kunne efter en dobbeltsidig mastektomi kun flektere den ene arm 30 grader og den anden 70 grader og stod for at skulle pensioneres fra sit arbejde. Efter fem gange behandling kombineret med hjemmeøvelser genvandt hun sin bevægelighed og kunne vende tilbage til jobbet. Et godt resultat, når man tænker på, at denne kvinde var i den værst tænkelige situation, da det var to år siden hun blev opereret, og generne havde varet så længe.

▲▲

Behandling hos praktiserende


Kirsten Tørsleff mener, det er vigtigt, at både fysioterapeuterne på sygehusene og på klinikkerne ved, hvordan de skal behandle denne gruppe af kvinder, men hun er ikke i tvivl om, at opgaven primært skal varetages af de praktiserende fysioterapeuter.

"En fysioterapeut, som selv lige var opereret, fortalte mig, at hun var så træt af sygdom og sygehuse, at hun helt klart foretrak at få efterbehandling ude i primærsektoren langt væk fra sygehuset". Derfor er mit forslag til sundhedsminister Sonja Mikkelsen, at kvinderne allerede ved udskrivelsen fra sygehuset får en tid hos en praktiserede fysioterapeut. Det er vigtigt, at kvinderne kommer til med det samme, så de helt undgår alvorlige følgevirkninger af operationen, og de skal mærke, at der er kontinuitet og samarbejde på tværs af sektorerne.
 


Kirsten Tørsleff mener, at alle fysioterapeuter relativt let kan lære at behandle disse kvinder. Hun har selv haft adskillige fysioterapeuter fra klinikker og sygehuse, der fulgte hende en dag på klinikken. Hun har også holdt kurser og foredrag flere steder i landet og bliver ofte kontaktet af kredsene. "De fleste fysioterapeuter kender til de behandlingsmetoder, jeg gør brug af. De skal bare lære, hvordan disse metoder skal anvendes til netop denne gruppe af patienter, siger Kirsten Tørsleff.

▲▲

Fremtiden


Kirsten Rosenlund Tørsleff har erfaring for, at man skal gå hurtigt i gang med behandlingen - også selvom patienten får strålebehandling. Hun har derfor fået en aftale med overlægen på Flensborg Sygehus, der nu anbefaler kvinderne at få vejledning og behandling hos Kirsten Tørsleff, samtidig med de får strålebehandling på sygehuset.

At behandlingskonceptet virker generelt, så risikoen for at få arvæv reduceres, er Kirsten Tørsleff ikke i tvivl om, og hun er også blevet kontaktet af en plastkirurg fra Rigshospitalet, der er meget interesseret i behandlingskonceptet. Hendes erfaring er, at hvis man bevarer forskydeligheden og blodgennemstrømningen i det belastede væv, så er det muligt at undgå den accelererende arvævsdannelse og misfarvning, som man ellers ser det. Og den behandlingseffekt er ønskelig også efter andre operationer end brystkræftoperationer.
 


Øvelsesprogrammet, som Kirsten Rosenlund Tørsleff har benyttet i den videnskabelige undersøgelse, kan rekvireres ved henvendelse på hendes klinik på tlf. 74 43 11 45, og det koster 50 kr. + forsendelse. Hun planlægger endvidere at udarbejde en følgebog til øvelsesprogrammet, hvor hun vil komme ind på, hvordan man udspænder og behandler cicatricen og det omliggende væv.
Kirsten Tørsleff har sammen med lægerne Mette Lauridsen, Henrik Husted og Christian Erichsen og publiceret deres forskningsprojekt i det videnskabelige tidsskrift The Breast (2000) 9, 45-51.

▲▲